Hestetandklinikken ApS
CVR: 38788760
Emilie Gertz
Dyrlæge & Hestetandlæge
Emilie er Hestetandklinikkens nyeste dyrlæge og blev færdiguddannet fra Københavns Universitet 2023. Emilie har altid vidst, at hun skulle være hestedyrlæge, med en særlig forkærlighed for de islandske heste. De sidste år på studiet, blev hun mere interesseret i hestens tænder, biomekanik og kirurgi, hvilket ledte til starten på kun at ville arbejde med hestetænder.
Emilie har erfaring i at lave en grundig mundhuleundersøgelse og korrigere ubalancer i tandrækkerne ved raspning, såvel som at diagnosticere mere alvorlige tilstande som frakturer, åbne pulpaer, infundibulær caries, EOTRH mm. Emilie interesserer sig også for transnasal sinusskopi og kirurgi, og I vil forventeligt kunne møde hende ude i staldende til den almene tandundersøgelse samt på klinikken, primært i Hillerød.
Emilie skrev under sit studie både bachelor og speciale i fysiologi med fokus på biomekanik, og blev desuden udtaget til Specialefestivalen i 2023, hvor hun holdt en forelæsning om tilpasning af næsebåndet. I kan roligt regne med at Emilie gerne vil snakke tænder og biomekanik og hun sætter en ære i at være en god formidler.
Emilie kører primært i Nordsjælland, Storkøbenhavn og på Amager og er tilknyttet klinikken i Hillerød.