Endodonti

Hvornår laver man fyldninger på heste?

Overordnet set, er der 3 situationer, hvor vi vil overveje at lave en fyldning i hestens tænder. Om det er fordelagtigt for hesten, vil i hvert enkelt tilfælde komme an på en individuel bedømmelse af hestens symptomer, det kliniske billede vi ser i hestens mund og eventuelle forandringer omkring tandens rod på røntgenbilleder.

 

 

Heste med caries:

Som du kan læse meget mere om [her: Link til vores tekst om caries] så er caries en tilstand, der kan forekomme i forskellige grader og ses på langt de fleste voksne/midaldrende heste i et eller andet omfang. Mange lavgradige carieslæsioner kommer aldrig til at give hesten problemer, men i nogle få procent af hestene vil cariestilstanden udvikle sig og i sidste ende få tanden til at frakturere. Forskningen på området fortæller os ret klart, hvordan vi skal graduere disse carieslæsioner for at vide, hvilke der har potentiale til at blive et problem for hesten. I disse tænder kan vi, hvis vi finder dem rettidigt og behandler dem korrekt, forebygge problemerne ved at udbore og fylde carieslæsionen inden tanden bliver skadet. En fyldning i en tand med caries skal altså som udgangspunkt forstås som en forebyggende behandling.

 

 

Rodbehandlinger:

Inde i hestens tand findes levende væv, den såkaldte pulpa, som består af nerver, blodkar og celler, der kan danne nyt tandmateriale. Pulpaen er starter som en samlet struktur ved tandens rod og strækker sig mod tandens tyggeflade i mindst 5 forgreninger inde i hver tand. Hvis pulpaen skades kan tanden dø og dette vil starte en kaskade af reaktioner, der i sidste ende resulterer i en nekrotisk (dvs død og henfaldende) tand som inficeres og i sidste ende knækker i hestens mund. En sådan tand kan være virkelig svær at trække ud, da den vil være meget porøs og nemt gå i stykker. Hvis skaden på pulpaen registreres og opdages tidligt nok er det i nogle tilfælde muligt at lave en regulær rodbehandling, ligesom man kender det fra mennesker. Det er en omfattende procedure, da man skal bore ind i alle forgreninger af pulpaen og have tanden renset op før fyldningen kan laves korrekt. Til gengæld kan hesten beholde tanden i munden og have gavn af den resten af sit liv. Når tanden er rodbehandlet, er den i princippet død, men den vil ikke blive nekrotisk, når den er rodbehandlet og dermed er der mindre risiko for at den frakturerer og eller inficeres. Frembruddet og slid af en rodbehandlet tand sker fuldstændig som på en vital (levende) tand.

 

 

Pulpaoverkapning/vitaloverkapning:

Akutte frakturer af tænder på heste forekommer ofte som resultat af traumer f.eks. spark og sker hyppigst i fortænderne. Er tanden knækket gennem pulpaen (det levende væv inde i tanden) vil den ubehandlet dø og blive inficeret på. Sådan en akut knækket tand, har vi rigtig god mulighed for at redde, hvis der iværksættes hurtig behandling. Prognosen er rigtig god, hvis vi får tanden behandlet inden for de første ca 3 døgn og det kan også godt lykkes et par dage senere. Behandlingen går ud på, at man lukker pulpaen på overfladen ved tandens fraktur således at tanden bevares levende i hestens mund. Det er altså ikke som ved en rodbehandling, hvor tanden dør og pulpaen erstattes af fyldningsmateriale. Tværtimod laver vi ved en vitaloverkapning et låg af en fyldning, der lukker af mod overfladen, hvor tanden er fraktureret og lader resten af tanden leve videre nedenunder. Det er også derfor tiden er så afgørende en faktor for succes i disse tilfælde, så har du en hest der er så uheldig at den knækker sine tænder, så tag endelig fat i os omgående.