Hestetandklinikken ApS
CVR: 38788760
Reimplantering af tænder
At reimplantere en tand er endnu en måde at bevare et fuldt tandsæt på, trods en syg tand, som ikke kan rodbehandles på normal vis. Det kan være en brugbar metode i udvalgte patienter, hvor rodbehandling fra tyggefladen ikke er en mulighed. Typisk er reimplantering noget vi tilbyder unge patienter.
En reimplantation betyder, at man først trækker tanden ud af hestens mund. Herefter amputeres rodspidsen, så man kan tilgå pulpakammeret inde i tanden og så udfører man basalt set en rodbehandling fra den anden ende – altså fra roden i stedet for fra tyggefladen. Til sidst sættes tanden tilbage på plads i kæbeknoglen, hvor bindevævsligamenterne gror fast på den igen, hvilket betyder, at tanden sætter sig fast i munden igen og fortsætter med at bryde frem. Hesten har altså et fuldt funktionelt tandsæt og en rodbehandlet tand.
Reimplantation tilbyder vi kun til udvalgte, yngre patienter med bestemte diagnoser, typisk ganske få patienter om året. Når patienterne er korrekt udvalgt, er succesraten ganske høj.