Heste har såkaldt hypsodonte tænder, der er fundamentalt forskellige fra menneskers tænder. Det siges, at hestens tænder vokser hele livet. Teknisk set er dette dog ikke korrekt, idet tænderne færdigdannes i hestens unge år og ligger skjult i kæben, hvorefter selve tanden ikke vokser mere, men bryder langsomt frem i munden gennem hele hestens liv. Efterhånden som tænderne slides mod hinanden bliver de presset ned i mundhulen så der hele tiden er en del af tanden fremme i mundhulen, som kan bruge til at tygge med. Hesten slider ca. 2-3 mm af kindtænderne om året og de bryder frem med en tilsvarende hastighed, så set fra mundhulesiden er der hele tiden den samme mængde tand til stede, men den del af tanden, der gemmer sig i kæben (“roden”) bliver mindre og mindre med alderen. På denne måde kan man sige, at på et tidspunkt er tanden slidt op. På rigtig gamle heste ses det derfor, at tænderne er brudt så meget frem, at de enten mister deres slidmønster og dermed funktion eller løsnes og tabes. De fleste heste når dog ikke en alder, hvor dette bliver aktuelt; typisk indtræder disse problemer efter 25 års alderen.
Hovedparten af hestens tænder kommer frem som mælketænder og bliver senere erstattet af blivende tænder. Resten af mælketanden kaldes en tandkappe. Ulvetænder, hingstetænder og de tre bagerste kindtænder har ingen mælketænder – her er det altså den blivende tand, som kommer med det samme. I tabellen nedenunder ses tidspunktet for de forskellige tænders frembrud.
Heste med et fuldt tandsæt har i alt 44 tænder. Dette ses dog sjældent, da kun meget få heste har alle fire ulvetænder og de fleste hopper ikke har har hingstetænder.
Når vi som dyrlæger beskriver tænderne i hestens journal har hver enkelt tand et nummer, som bruges til identifikation. Den midterste fortand i hestens øverste højre side kaldes 101 (venstre side når du kigger på hesten forfra) og den næste 102. Den midsterste fortand i hestens venstre side kaldes 201 og den næste 202, og de efterfølgende tænder har fortløbende numre indtil den bagerste kindtand, som i hestens øverste venstre side er nummer 211.
Tabel over tandfrembrud hos heste |
||||
Alder |
Fortænder |
Hingstetænder |
||
01er |
02er |
03er |
04 |
|
0-7 dage |
+ |
|||
4-8 uger |
+ |
+ |
||
2½år |
+ |
|||
3½år |
+ |
|||
4år |
+* |
|||
4½år |
+ |
|||
5år |
||||
6år |
||||
I tabellen ses fortændernes mælketænder (gule) og blivende tænders (grønne) frembrud.*Kun ca. 30% af hopperne får hingstetænder og de er generelt meget små i forhold til hingstens. |
Alder |
Forreste kindtænder |
Bagerste kindtænder |
|||||
Ulvetand |
|||||||
05er |
06er |
07er |
08er |
09er |
10er |
11er |
|
0-14 dage |
+ |
+ |
+ |
||||
6-9 måneder |
+ |
||||||
9-15 måneder |
+ |
||||||
2år |
+ |
||||||
2½år |
+ |
||||||
3år |
+ |
||||||
3½år |
+ |
+ |
|||||
4år |
|||||||
I tabellen ses ulvetanden, de forreste og bagerste kindtænders mælke-(gule) og blivende tænders (grønne) tandfrembrud. |
Vi anbefaler, at hestens tænder/mundhule bliver tjekket før hesten starter tilridning (eller senest når den er 3 år). Dette for at kontrollere, at tænderne skiftes korrekt og for at sikre, at den unge hest ikke er generet af tandspidser eller fejlstillinger under tilridningen, idet dette påvirker hestens erfaring med ridningen i negativ retning. Heste op til 6 år vil ofte have gavn af tandtjek/raspning ca. to gange om året, da tænderne stadig er under udvikling og der derfor er megen forandring i munden i denne periode. Efter hesten er blevet 6 år vil langt de fleste kunne nøjes med tandtjek/raspning ca. en gang om året, men dette er individuelt fra hest til hest. Du kan bruge vores rød-, gul-, grøn- princip til at få overblik over, hvor ofte vi i Heste Tandklinikken anbefaler tandtjek/rasp af din hest.