Hvad er tandkroge hos hesten

Kroge er en overvækst af enten forreste eller bagerste kindtand, som kan blive meget skarp. De ses som regel på den forreste kindtand i overmunden og bagerste kindtand i undermunden. De kan dog også ses omvendt – på den forreste kindtand i undermunden og bagerste kindtand i overmunden. Tandkroge skyldes en anatomisk forskydning af hestens tænder, der gør, at kindtænderne har lidt overbid eller underbid, hvorved tænderne bliver lidt forskudt så den forreste og bagerste kant af tænderne ikke slides. Dette ses hos mange heste i større eller mindre grad.

Symptomer på tandkroge hos hesten

Heste med store kroge vil have svært ved at forskyde underkæben frem og tilbage i forhold til overkæben, da krogene vil låse denne bevægelse. Dette kan komme til udtryk som modstand på tøjlen i ridningen, idet hesten har svært ved at give efter og lægge sig frem og ned til bidet. Er krogene af forskellig størrelse vil det ofte endvidere give skævhed på volterne idet den ene side vil være sværere for hesten end den anden.

Ofte har disse heste også har lange/skarpe tandspidser og kan være generelt irriterede i ridningen.

Ud over de negative effekter i ridningen, vil lange kroge også have betydning for hesten, når den æder. En lang krog vil gøre, at der bliver skubbet til tanden, når hesten æder, hvorved der kan presses foderrester ned i mellemrummet mellem tanden med krogen og dens nabo. På sigt kan der pakkes betydelige mængder foder mellem tænderne. Foderet bliver fanget og begynder at rådne. Dette fører til en irritation af tandkødet, som giver betændelse først i tandkødet og senere ned langs tandens rod som en praodontose-lignende tilstand, der både er smertefuld for hesten og kan resultere i løsning af tanden. Alt dette er dog følgevirkninger, der tager adskillige år om at udvikle sig.

Hvis hestene raspes jævnligt, typisk cirka en gang om året, vil de fleste af disse kroge ikke nå en størrelse, hvor de når at få betydning for hesten.

Behandling af tandkroge hos hesten

Krogene skal raspes væk. Dette gøres klart nemmest og mest præcist med en elektrisk rasp. Man skal dog passe meget på, hvor meget man rasper af ad gangen. Raspes der for meget af på en gang risikerer man, at åbne til tandens nerver og blodkar og det begynder at bløde og gør naturligvis ondt på hesten og kan på sigt skade tanden ganske alvorligt. Tanden kan også blive ophedet under raspningen, hvilket vil beskadige nerven. Det er derfor vigtigt, arbejdet udføres skånsomt og tager hensyn til at beskytte tanden. Vores tandraspere er vandkølede netop med dette formål.

Hvor meget man kan raspe væk på en gang afhænger af flere ting, primært tykkelsen på det sekundære dentin, der beskytter nerven. Vi holder øje med dette undervejs i raspeprocessen og stopper naturligvis i god tid. Det vil altid være bedst at være på den sikre side og raspe lidt mindre af. Lange kroge kan således kræve gentagne korrektioner, før de her helt reduceret væk. Dette vil kræve behandlinger med 3-6 måneders intervaller indtil krogen er tilfredsstillende reduceret, typisk efter 2-3 behandlinger. Dette aftaler vi altid efter vi har raspet hestens tænder og vi sender dig naturligvis en reminder på mail når det er ved at være tid igen.

Forebyggelse af tandkroge hos hesten

At hesten får tandkroge skyldes primært hestens anatomi, men kan også relateres sig til den måde hesten holdes og fodres på. Heste er beregnet til at æde fra jorden og hvis de fodres højt, fx i højt placeret krybbe eller højt hængende hønet, vil en eksisternde tendens til tandkroge forstærkes. Du kan altså som udgangspunkt ikke selv forhindre, at hesten får kroge på tænderne, men du kan gøre lidt til at de ikke bliver værre end de ellers ville have været ved at fodre i jordhøjde og naturligvis sørge for regelmæssig undersøgelse og rasp af hestens tænder. En årlig behandlig vil være tilstrækkelig for de fleste heste, når først krogene er reduceret tilstrækkeligt.

Der ses skarpe kroge på den forreste tand i undermunde, som har slidt den modstående tand.

Nogle typiske lange og skarpe kroge på den forreste kindtand i overmunden, som kan give sår i kinden når hesten får bid på. I sjældnere tilfælde kan de give sår ned i undermunden.