Som hesteejer er det vigtigt at kunne tilegne sig viden om hestens tænder for at kunne genkende symptomer på tandproblemer.
På disse sider kan du læse om sygdomme og problemstillinger i relation til hestens tænder. Billederne i teksten illustrerer de forskellige emner og bidrager dermed til bedre forståelse. Er der et emne eller en problemstilling, som du synes mangler på siden, er du meget velkommen til at kontake hestetandklinikken.
Atypiske historier
Føl med underbid
Underbid hos føl ses sjældent. Ejeren til dette føl var blevet opmærksom på, at føllet havde svært ved at tage på. På billederne ses, at fortænderne i overmunden laver sår i slimhinden bag ved fortænderne i undermunden. Dette forårsager smerter, som medfører, at føllet ikke tygger ordentligt. Resultatet er, at føllet ikke udnytter foderet ordentligt og dermed taber sig. Efter der blev raspet noget af fortænderne i overmunden, begyndte føllet at tage på igen. Underbiddet bør ikke påvirke den i ridningen, men den skal have ordnet tænder hvert halve år fremadrettet.
Ældre shetlandspony
Det er imponerende hvad der kan ske med hestens tænder igennem et langt hesteliv. Hestens tænder ændrer sig hele tiden da de kontinuerligt bryder frem og samtidig slides forskelligt over tid.
Denne shetlandspony havde et mellemrum mellem to kindtænder i undermunden som var ca. 0,5 cm bredt. Den modstående tand i overmunden er igennem mange år vokset ned i dette hul. Det er dog kun knap en halv cm. af tanden som er vokset ned og resten af tanden er i niveau med de andre tænder. Selv om hesten har præsteret holde sin vægt i mange år med dette, er der ingen tvivl om at dens tyggegunktion har været begrænset og tanden har forvoldt spændinger og smerter i hestens krop.
Høj tand og tyggeproblemer
Denne ældre hest var begyndt at have problemer med at tygge. Ofte tabte den noget af høet ud af munden, når den havde tygget lidt på det.
Du kan se to totter på billederne, som hesten har spyttet ud. Man kalder ofte sådanne aflange tyggede høklumper for cigarer/cigarruller.
En grundig mundhuleundersøgelse viste, at den ene kindtand forrest i undermunden var meget for høj. Dette skyldes, at den modstående tand var slidt helt i bund. Den høje tand var begyndt at lave sår i ganen.
Hesten har derfor haft ondt når den tyggede og ikke kunnet tygge sit hø ordentligt. Efter der blev raspet noget af tanden normaliseredes hestens tyggefunktion. Det er begrænset, hvor meget der kan tages af en sådan tand på en gang, da man risikerer at åbne ind til tandens blodkar og nerve og dermed ødelægge tanden. Tanden kan også blive for varm under raspningen og dermed beskadiges. Denne risiko mindskes ved at bruge vandkølet tandrasper.
