Fagligt / Gamle heste

Gamle heste

Læren om alderdommens sygdomme kaldes geriatri og geriatriske hestes tænder har nogle helt særlige udfordringer som følge af det konstante tandfrembrud gennem hestens liv.

Hvornår er hesten gammel?

Det kan være meget varierende, hvornår en hest bliver ”gammel”. Det afhænger både af hestens race, anatomi, fysiske brug, form og sygdomshistorie gennem livet. Nogle oplever, at deres hest begynder at synes ældre og holder til mindre fra 15 års alderen, andre har heste på over 20 år som er uforandrede og friske som altid.
Tandmæssigt begynder vi typisk at se aldersrelaterede forandringer på hestene når de bliver 20-22 år og de fleste heste på 25 år og derover vil have en eller anden grad af aldersrelaterede problemer eller forandringer i mundhulen. Med alderen vil ikke tidligere korrigerede problemer og anormaliteter blive mere udtalte og det kan give store problemer hos heste, der ikke tidligere har fået foretaget regelmæssig tandbehandling.

Hvad sker der med hestens tænder når den bliver gammel?

Som tidligere beskrevet er hestens tænder hypsodonte. Det betyder, at de bliver færdigdannede med en 10-12 cm lang reservekrone (”rod”) og derefter skubbes langsomt ind i munden gennem hele hestens liv hvor de slides i takt med frembruddet. Dette betyder, at den del af tanden, der ligger skjult i kæben, bliver mindre og mindre i løbet af hestens liv. Når hesten bliver omkring 25 år (der er individuelle variationer) vil der kun være 1-2 cm tand tilbage i kæben til at holde tanden fast. Hvis hestens har en perfekt tandstilling og god balance i munden med jævnt slid på alle tænder, kan dette godt være tilstrækkeligt, men hvis der er ubalancer og ikke tidligere korrigerede problemer som fx bølgebid, forvoksede tænder eller diastemer og foderpakninger, så vil det give skæve belastninger på tænderne som kan gøre at de løsnes og enten falder ud af sig selv eller må fjernes fordi de generer hesten.
Desuden sker der det, at de indfoldninger af emalje, der forøger tyggefladen på hestens tænder bliver mindre og mindre. Det betyder, at overfladen bliver mindre grov og ujævn og til sidst vil emaljen være helt væk og tanden vil kun bestå af dentin og cement. Det gør, at tanden bliver helt glat på overfladen og dens tyggekapacitet bliver lig 0. En glat tand kan simpelthen ikke bruges til hverken at male foderet eller slide den modstående tand. For hesten svarer en sådan tand til at mangle en tand og ret hurtigt vil man se, at sådan en tand bliver slidt helt ned til tandkødsniveau. Jo flere tænder i munden, der på denne måde bliver ”slidt op” jo sværere vil hesten få ved at udnytte sit foder så godt som normalt.
Der kan også ske det, at hesten begynder at få mellemrum mellem tænderne. Det skyldes, at den del af tanden, der har været skjult i kæben er en anelse smallere end den del, der var i munden til at starte med. Når tænderne rykker ind i munden, skubbes de samtidig sammen mod hinanden men mod slutningen kan der hos nogle heste, oftest betinget af vinklingen i tænderne, blive problemer med dette, så der opstår mellemrum mellem tænderne, hvori der kan pakke sig foder, som så kan rådne og give betændelsestilstande, der kan forårsage løse tænder. Det er især lange og stive strå, der pakker sig mellem tænderne, så heste med disse problemer kan med fordel fodres med korte, bløde strå.
Endelig ser vi også nogle gamle heste med huller i tænderne i form af åbne pulpaer, der dog sjældent giver anledning til problemer. Når hesten er nået så højt op i alderen vil nerven blodkar og nerve nemlig typisk have trukket sig helt ud af tanden og derfor giver dette ikke anledning til hverken smerter eller tandbylder.

Hvad kan man gøre ved de gamle hestes tænder – og hvor ofte skal det ske?

Det vigtigste for at hestens tænder holder længst muligt, er at problemer opdages og korrigeres i tide. Dermed bliver den forebyggende tandundersøgelse og –behandling gennem et langt liv det vigtigste du kan gøre for at sikre din gamle hest det bedst mulige tandsæt. Når hesten så er blevet gammel og tænderne er ved at være godt slidte, så handler det om at behandle det, der måtte være problemet. Vi anbefaler en grundig mundhuleundersøgelse som på alle andre heste, dvs. at hesten skal sederes og have mundspærre på, der skal skylles mund og bruges hovedstøtte, lys, spejl, mundhulekamera og et arsenal af prober og sonder til at rense op i munden og undersøge mellemrum, tandkødslommer osv. Der er typisk kun mindre ting, der skal raspes, det kan være en forvokset tand, hvis en anden mangler eller en enkelt spids, der giver anledning til sår, men de gamle heste har oftest ikke ret mange eller skarpe tandspidser, fordi emaljen er ved at være slidt væk. Til gengæld er det ofte nødvendigt med lidt hyppigere undersøgelse og mindre behandling på de gamle heste, typisk 2 eller måske endda 3 gange årligt.

Hvordan fodres den gamle hest bedst?

Når hesten bliver gammel og tænderne er ved at være slidt op eller der måske mangler en eller flere tænder, bliver det sværere for den at tygge og udnytte foderet ordentligt. I princippet kan man fodre en tandløs hest og stadig holde den i godt huld og holde tarmen velfungerende, men det er dyrt og besværligt, så det kræver en dedikeret ejer med den rette vilje og indstilling til fodringen.
Den primære forarbejdning af hestens foder sker i mundhulen. Når hesten synker foderet, sker der i princippet ikke yderligere nedbrydning af stråpartiklerne igennem tarmkanalen. En hest med et sundt tandsæt vil tygge sit foder til en partikelstørrelse på ca. 2 mm. Når hesten har svært ved at tygge, bliver det foder den synker, mindre findelt og der vil kunne findes længere strå i afføringen. De længere partikler gør, at hesten ikke kan optage nærringsstoffer fra foderet ligeså effektivt og dermed en dårligere foderudnyttelse.
Mange gamle heste lever allerbedst, når de kan få græs, fordi græs er blødt, let at tygge og har en høj fordøjelighed. Desuden er det typisk en stor fordel helt eller delvist at erstatte noget af hestens almindelige grovfoder med forarbejdede fiberprodukter med en kort strålængde. Det kan være kunsttørret hø, hø-cubs af forskellig art, prealpin, wiesencobs og lignende høerstatninger samt grøn-, fiber- eller roepiller. Mange af disse produkter kan eller skal opblødes, hvilket også gør det lettere for hesten at tygge og fordøje.

Husk, at den gamle hest kan have andre problemer end tænderne!

Det er ikke kun tænderne, der slides når hesten bliver gammel. Resten af organismen bærer også præg af alderdommen og mange gamle heste døjer med stofskifteproblemer (PPID/Cushing), infektioner/parasitter, mave/tarmproblemer, øjenlidelser eller andre alderdomsrelaterede problemer. Vi tager gerne en snak med dig om din hests problemer og kommer med generelle anbefalinger til, hvilke tiltag der kan hjælpe hesten, når tænder og fodring er i orden, men vi henviser til og samarbejder gerne med kollegaer med relevant ekspertise for undersøgelse, udredning og behandling af andre lidelser end de tandrelaterede. Det sikrer dig den bedste samlede behandling af din gamle ven.

Hestetandklinikken | Ejlstrupvej 140, 4100 Ringsted  | Tlf.: 53834378 | jr@hestetandklinikken.dk