I gamle dage sagde man, at heste ikke kunne få huller i tænderne. I dag ved vi, at ligesom vi mennesker kan hestene også få huller i tænderne. Årsagen er dog typisk en anden.
Hvordan opstår karies?
Caries skyldes som ved mennesker bakterier. Disse bakterier er i stand til at omdanne sukker fra foderet til syre. Hvis der af en eller anden årsag samler sig foder et sted i munden, som ikke udskiftes/fjernes med normal hastighed, vil den dannede syre ætse i tanden og skabe huller (karies).
Vi ser groft sagt tre typer af “huller i tænderne” hos heste, som beskrives herunder:
Infundibulær caries
Hos heste er den hyppigst forekommende type af huller i tænderne såkaldt infundibulær karies, dvs. karies i tandens infundibulum. Infundibulum er en speciel struktur, som findes i tænderne i hestens overmund. Infundibulær karies ses ofte i den fjerde kindtand i overmunden (109/209). Hvorfor, det er sådan, vides ikke med sikkerhed. Der er ingen nerveforsyning i infundibulim, så som udgangspunkt gør det ikke ondt, at have infundibulær caries. Infundibulær caries inddeles i fem grader efter hvor udbredt det er i den enkelte tand. Lavgradigt infundibulær caries vil være normalt forekommende i de fleste heste over en hvis alder og giver som udgangspunkt ikke anledning til bekymring, men noteres naturligvis i journalen, så vi kan følge tilstandens udvikling ved næste besøg.
Over tid kan tilstanden dog udvikle sig, så caries breder sig fra infundibulum til tandens nerve, hvilket vil gøre ondt og give udgangspunkt for etablering af en infektion i tandens rod (rodbetændelse). Bliver tanden meget angrebet af caries, kan den svækkes så meget, at den flækker. Det sker typisk i midtplanet forfra og bagud og resulterer i det, vi kalder en saggitalfraktur. Du kan læse mere om tandfrakturer her.
Perifær karies
Hvis foderet pakker langs med eller i mellem tænderne, typisk som følge af andre problemer i hestens mund, kan der også skabes caries på tændernes yderside. Dette ses typisk bagerst i mundhulen og oftest i undermunden. I første omgang vil denne type caries kun angribe de cementlag, der ligger yderst på tanden. Hvis det primære problem, som er årsag til foderets pakning, løses, vil den caries-angrebne del af tanden med tiden vokse frem i munden og blive slidt væk uden yderligere problem for hesten.
Åben pulpa
Endelig kan der også ses huller i den sekundære dentin som dækker tandens pulpa (dvs. nerver og blodkar inden midt i tanden). Et sådant hul kan være alvorligt og skal altid undersøges nærmere. Hvis der er hul hele vejen ned til tandens nerve har hesten alvorligt ondt i tanden og der er stor risiko for at der kan komme bakterier fra munden ind i tanden og forårsage rodbetændelse.
Årsagen til åbne pulpaer er ofte ikke almindelig karies som ovenfor beskrevet. De skyldes oftest fejl i tandens udvikling, men kan også ses som følge af infundibulær karies eller slapfrakturer. Når hesten slider sine tænder og der skubbes ny tand frem i mundhulen, skal nerven inde i tanden trække sig tilsvarende baglæns og under normale omstændigheder lukker tanden selv hullet, hvor nerven har siddet, med et materiale, der kaldes dentin. Dette sker sædvanligvis fuldstændig uproblematisk, men fra tid til anden sker en fejl i dannelsen af dentin og da vil der, når tanden er slidt ned til dette sted, opstå det, vi kalder en åben pulpa. Nogle gange, lykkes tanden længere nede igen med forseglingen. Hvis det sker, vil der ikke være åbent ned til nerven, men der kan stadig pakke sig foder i hullet i tanden og der kan udvikles karies som ovenfor beskrevet, der kan brede sig ned i tandens vitale dele.
Hvordan behandles huller i hestens tænder?
Det afgørende for, hvordan en tand med et hul, hvadenten der er tale om en åben pulpa eller caries, skal behandles, er hvordan tanden, roden og den omkringliggende kæbeknogle ser ud på et røntgenbillede.
En mindre grad af infundibulær karies er, som tidligere beskrevet, normalt forekommende hos mange midaldrende og ældre heste. I mange tilfælde er behandling af disse ikke nødvendigt.
I tilfælde, hvor roden og kæbeknoglen er upåvirket af hullet i tanden, kan man, fuldstændig som du kender det fra din egen tandlæge, bore hullet ud og lave en lille plastfyldning. Det kræver en mængde specialudstyr, som vi naturligvis råder over hos Hestetandklinikken.
I andre tilfælde opdages hullet i tanden desværre så sent, at der er dannet infektion omkring tandens rod eller knoglevævet er blevet påvirket. Da står tanden desværre ikke til at rede og så må tanden trækkes ud. Det har vi naturligvis også stor rutine i. I alle tilfælde, er det afgørende for beslutningen af, hvordan et hul evt skal behandles, at der tages et røntgenbillede af hesten. Hvis der findes huller i tænderne, når vi undersøger din hest, aftaler vi typisk en tid på klinikken, hvor der både sættes tid af til røntgen og den nødvendige behandling, så du kun behøver komme én gang og hesten kan gå hjem samme dag.
