Hvad er mavebremser hos hest?
Bremsen (Gastrophylus spp.) er et fluelignende insekt på ca.18 mm. I sensommeren og det tidlige efterår vil bremserne på varme sommerdage kredser rundt om hesten og forsøge at lægge æg i hestens hårlag. Dette sker som oftest på forbenets piber, hvor hesten nemt kan komme til at bide/gnubbe sig selv med munden. Ofte vil der også ses en del æg på skuldre og i man. Mavebremseæggene er gule o ca. 1,25mm lange. Når ægget tilføres fugt og varme, hvilket sker når hesten gnubber sig og får dem i munden, sker der en reaktion i ægget og en lille larve kommer frem. Denne vil kravle i hestens mund og vandre i det øverste lag af hestens tunge for herefter at grave sig ned i tandkødet. Larvernes foretrukne destination er tandkødet ind mod tungen mellem nogle af de bagerste kindtænder i overmunden. Her vokser larverne til de er lidt over 0,5 cm lange. Efter 24-28 dage i munden forlader de tandkødet og vandrer via svælg og spiserør ned i mavesækken. Her sætter larverne sig fast i maveslimhinden, primært i den kirtelfrie del af maven, og vokser til de er ca. 2cm lange. Herefter går laverne i en form for dvaletilstand og sidder godt beskyttet i hestens mavesæk hele vinteren uden i øvrigt at genere hesten. Når vejret bliver varmt (næste forår/sommer) løsriver larverne sig og kommer ud med afføringen. De forpupper sig i jorden i 3-4 uger og herefter fremkommer en voksen hestebremse og livscyklus kan starte forfra.
Hvad er symptomerne på mavebremslarve infektion?
Det har været kendt i årevis, at der findes bremselarver i maven om vintern. Disse vil kun yderst sjældent give anledning til problemer for hesten, men det ser ulækkert ud og kan være ubehageligt at tænke på og derfor betyder de ofte meget for ejeren, især hvis de ses ved en kikkertundersøgelse i mavesækken.
Larverne findes kun i mundhulen i sensommeren og det tidlige efterår, typisk fra midten af august til midten af oktober. Larvestadiet i mundhulen er kommet mere i fokus inden for de senere år efter, at det er blevet klarlagt hvordan larverne migrerer. I takt med denne øgede opmærksomhed omkring, er der også kommet mere fokus på, at stadiet i munden kan give problemer. Det er dog vigtigt at huske, at bremselarverne har været i hestenes munde hvert eneste efterår i måske hundredevis af år – det er bare først nu, vi har fundet ud af at få øje på dem. Larverne kan sensommer/efterårsperioden, hvor de opholder sig i munden give problemer, der kommer sig til udtryk i, at hesten bliver anderledes i munden i ridningen, spiser anderledes, savler eller fx klør mulen.
Hvordan kan dyrlægen stille diagnosen mavebremselarveinfektion?
De fleste heste har mavebremser i mavesækken i større eller mindre grad i vinterperioden. Her er pupperne i hvilestadium og venter på, at det skal blive forår. Der er ingen aktivitet i parasitten om vinteren. Derfor kan mavebremser ikke påvises ved at tage gødningsprøver, med mindre enkelte pupper ved en fejltagelse slipper deres tag
i maveslimhinden. Man kan derfor kun se, om hesten har bremselarver i mavesækken ved at lave en kikkertundersøgelse (gastroskopi) og diagnosen er derfor typisk et lejlighedsfund i forbindelse med undersøgelse for mavesår. Larverne i munden ses i august til oktober måned og oplever man symptomer på dette (se ovenfor), vil en dyrlæge kunne stille diagnosen ved en grundig mundhuleundersøgelse med mundspærre, lys og spejl eller mundhulekamera. I sensommeren og det tidlige efterår ser vi mavebremselarver eller spor efter dem i mere end 90% af de heste, vi undersøger hos Hestetandklinikken. Langt de fleste af disse heste har ingen symptomer herpå og kræver ingen medicinsk behandling.
Hvordan behandles mavebremselarver
Som nævnt ovenfor giver mavebremselarver i mavesækken meget sjældent problemer og er derfor kun sjældent behandlingskrævende. Før i tiden har det været kutyme at behandle heste med ormekure når frosten sætter ind, for at komme stadiet af mavebremser i mavesækken til livs. Dette bør man ikke gøre, da andre typer orm kan ligge i dvale i tarmslimhinden og når disse dør pga. behandlingen kan hesten få diarre. Ligeledes er der ingen grund til at behandle for mavebremselarver i mavesækken, hvis det ikke er et problem for hesten og man skal ikke behandle, fordi man selv synes det ser ulækkert ud. Mht larver i mundhulen kan behandlingen af disse diskuteres. Har hesten mange larver i munden og meget generet kan det være ok at behandle. Medicinsk behandling vil dog kun fjerne de larver, der aktuelt opholder sig i mundhulen. Hesten kan umiddelbart efter efter behandling optage nye larver og da vi ikke kan behandle uden stop i hele perioden er forebyggelse det bedste middel mod mavebremselarver i munden på din hest. Når vi finder larver i munden på hestene, renser vi så godt ud som muligt i de tandkødslommer hvor larverne sidder og forklarer hvordan du undgår ny infektion (læs mere længere nede på denne side). Tandkødslommen, som larverne har dannet, vil naturligt hele op, ganske hurtigt efter, at larverne er fjernet.
Hvad er risikoen for, at din hest får mavebremser?
Alle heste, der går udenfor i sensommeren og det tidlige efterår er disponerede, da hestebremserne her kan lægge æg på dem, og hesten dermed kan optage dem. En hest der står inde, kan også optage æg fra andre heste, den er i kontakt med. Studier har vist, at larverne findes i op mod 100% af hestene i perioden august til oktober. Vores erfaring er, at vi finder larverne i mere end 90% af hestene i denne periode.
Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får mavebremser?
Se efter de små gule bremseæg i hårene på hestens forben,bringe, skuldre og man og vær omhyggelig med at fjerne dem, så snart du ser dem. Æggene kan fjernes ved hjælp af pimpsten og man kan også ”køre” med skæret af en saks over hårene og ligeledes kan skraber bruges. Hesten kan også klippes de steder, hvor der sidder mange æg. Vær opmærksom på, at din hest også kan optage æg fra sine foldkammerater, når den hygger sig og gnubber med dem, så du skal også have de andre hesteejere i stalden til at være opmærksom på problemet.
Som nævnt ovenfor er den rigtige metode, hverken til behandling eller forebyggelse, IKKE at bruge ormekure.