Hvad kan røntgen
Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, der kan gå gennem kroppen. Når man sender røntgenstråler gennem en kropsdel mod en røntgenfølsom plade eller film vil der dannes et billede af den affotograferede kropsdel. Forskellige typer væv kan skelnes fra hinanden; knogler bliver hvide, luft bliver sort og forskellige typer bløddelsvæv farves forskellige nuancer af grå. De fleste er bekendte med røntgenbilleder, der fx i mange år har været en rutinemæssig del af diagnostikken i forbindelse med udredning af halte heste.
Det er også meget brugt, at tage røntgenbilleder af hestens ben, nakke eller overlinie i forbindelse med en handelsundersøgelse eller for at undersøge for mus i leddene. De senere år er det også blevet meget normalt at tage billeder af hals og ryg for at tjekke for problemer. Når man på denne måde tager røntgenbiller for at sikre sig, at hesten ikke fejler noget, men blot vil tjekke den, kaldes det en screening.
For at et røntgenbillede skal have diagnostisk værdi, altså at vi kan bruge det til at afgøre, hvorvidt der er noget galt eller ej, skal flere ting være opfyldt: Først og fremmest skal billedet være taget i den rigtige vinkel og med røntgenstråler i den rigtige styrke. Dernæst skal den dyrlæge, der vurderer billedet, have erfaring med netop den type billeder. At tyde røntgenbilleder handler ofte om at se små forskelle i de grå nuancer og det er vigtigt at dyrlægen har helt styr på, hvad der er normalt og hvad er er sygdom – og det har man kun, hvis man har set rigtig mange billeder af den samme slags.
Men hvad gør vi med tænderne?
Også hestens tænder kan ses på et røntgenbillede og derfor kan røntgenbilleder være med til at vise os, hvad der sker i kæben og omkring tandens rod. Røntgenundersøgelse er en afgørende del af diagnostikken, når det handler om huller i tænderne, rodinfektioner, inficerede tandmellemrum (diastemer).
Det er de færreste dyrlæger, der tager rigtig mange røntgenbilleder af hestens tænder. Det betyder også, at der er rigtig mange, som ikke er vant til at kigge på røntgenbilleder af tænderne og derfor ikke får de rigtige informationer ud af dem. I Hestetandklinikken tager vi rigtig mange røntgenbilleder af tænder og vi hjælper gerne og ofte kollegaer over hele landet med en såkaldt second opinion, altså at vurdere deres røntgenbilleder, hvis de er i tvivl om et fund.
Røntgen af hestens fortænder
Hestene kan få en tandsygdom, som hedder Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis (EOTRH). Sygdommen kommer bl.a. til udtryk ved, at tandkødet trækker sig tilbage, bliver rødt, hævet og meget ømt, måske vil hesten ikke spise gulerødder eller den kan ændre adfærd i øvrigt. I disse tilfælde er røntgenbilleder uundværlige. Røntgenbillederne kan vise os præcis, hvilke tænder, der er dårlige. På røntgenbillederne vil vi kunne se resorption (opløsning) af tandrødderne, infektion i tænderne eller hypercementosis (fortykkelse af tandrødderne pga. øget cementdannelse). Røntgenbillederne kan altså fortælle os, hvilke og hvor mange tænder, der skal trækkes ud for, at hesten kan få det bedre. EOTRH rammer som oftest heste over 15 år og da lidelsen er forholdsvis nybeskrevet er der stadig mange, der ikke ved nok om den og mange heste bliver derfor først diagnosticert forholdsvis sent i forløbet.
Røntgen af hestens kindtænder
Røntgenbilleder af kindtænder er rigtig svære at vurdere, da specielt tændernes rødder kan variere meget i udseende. Det kræver derfor, som nævnt ovenfor, en dyrlæge med erfaring indenfor hestens tænder til at tage og vurdere billederne. Røntgenbilleder af kindtænderne er en vigtig del af den samlede diagnostik, hvis der findes forandringer på en kindtand ved tandrasp, det kan være huller (karies eller åben pulpa), diastemer, tandkødslommer, hvis hesten har en hævelse af knoglen omkring tænderne eller i tilfælde, hvor hesten har snot ud af et enkelt næsebor (bihulebetændelse). Desuden er røntgenbilleder af stor betydning, når det skal afgøres, om der skal trækkes en tand ud.
Røntgen af hestens bihuler
Hvis din hest har snot ud af det ene (og kun det ene) næsebor, er den oplagte mistanke bihulebetændelse. Enten primær bihulebetændelse eller sekundær bihulebetændelse pga. en tandbyld. Hvis hesten har primær bihulebetændelse skal den have antibiotika, men har den en tandbyld eller andet tandproblem, skal det primære problem løses først. Det betyder ofte, at tanden med problemet skal trækkes ud. Først skal der dog laves en rigtig grundig mundhuleundersøgelse, som viser, hvilken tand, der er problemet. Røntgenbilleder bruges til at stille og/eller bekræfte diagnosen ved fx en tandbyld. Røntgenbillederne kan også bruges til at se, hvilken af hestens bihuler, betændenlsen ligger i, hvilket også er med til at give en ide om, hvilken tand der er problemet. Så har du en hest med snot ud af kun det ene næsebor, er det meget vigtigt med en grundig tandundersøgelse og røntgenbilleder af tandrødder og bihuler i den side af hestens hoved, hvor der er snot.
