Fagligt / Tandbyld

Tandbyld

En af de hyppigste årsager til, at vi må trække tænder ud på heste, er infektion omkring tandens rod, som danner en tandbyld.

 

Hvad er en tandbyld?

En byld er en ansamling af pus, dvs. betændelsesmateriale som indeholder døde celler og typisk (men ikke altid) bakterier. En tandbyld er en byld, der ligger i relation til en tand, typisk samlet omkring en rodspids. Når betændelse samler sig og bliver til en byld, bliver der et overtryk i bylden. Det er dette tryk, der giver smerterne, når man har en tandbyld og infektion i en tand. På et tidspunkt vil trykket i bylden blive så stort, at bylden åbner sig og noget af pusset vil løbe ud. En sådan åbning kaldes en fistel og tandbylder kan både danne fistler, der åbner sig mod mundhulen og mod overfladen til den anden side. I mundhulen vil man som hesteejer typisk ikke opdage fistlerne, somme tider kan dyrlægen finde dem ved mundhuleundersøgelsen. Hvis de åbner mod overfladen vil man, når det handler om tænderne i undermunden kunne se fistelopbruddet som et sår på underkæbegrenen, der måske væsker lidt og ikke vil hele. I overmunden vil opbrud typisk ske til næsehulen eller bihulesystemet, hvor det kan forårsage sekundær bihulebetændelse og ensidigt næseflåd.

 

Hvorfor får heste tandbylder?

Langt de fleste tandbylder skyldes, at der er kommet bakterier ind i blodet, som er blevet ført rundt i kroppen og har sat sig ved tandens rod, hvor den kan skabe infektion og danne en byld. Altså en tilfældighed, som har uheldige konsekvenser. Tandbylder kan dog også ses som følge af skader på tanden. Hvis tanden får en slapfraktur eller der knækker en mindre flig af i mundhulen, kan der ad denne vej åbnes til tandens pulpa (nerve og blodkar), hvorved der er adgang for bakterier fra mundhulen til tandens rod. Tanden kan meget ofte selv reparere skaderne på overfladen, hvis de er overfladiske og ikke går for dybt, men er der kommet bakterier ind i tanden, kan disse blive indkapslet i tandens pulpa, hvor de kan forårsage en rodinfektion og tandbyld. Nogle typer karies kan også, hvis de breder sig på en uheldig måde, skabe kontakt til tandens pulpa med samme resultat nemlig infektion i tanden. Endelig kan tandbylder også i sjældne tilfælde og specielt hos helt unge heste, hvor tanden ikke er færdigdannet skyldes kraftige slag udefra mod den ufærdige tands rodspids. Dette ses typisk, hvis ungheste kommer til skade og får et meget kraftigt slag eller spark mod underkæbegrenen, hvor de ufærdige tænder ligger helt tæt på knoglens overflade.

 

Har hesten ondt, når den har en tandbyld?

Det tryk, der opbygges i tandbylden, gør ondt, fordi det presser på det omkringliggende væv. Vi ved ikke, hvordan det føles for heste, at have tandbylder, men det må formodes at være en trykkende og evt dunkende smerte, som det også kendes fra mennesker, der har tandbylder. Over tid, når der som tidligere beskrevet skabes afløb fra bylden via en fistel, vil trykket aftage og smerten blive mindre. Typisk sker der det, at fistlen lukker igen efter noget tid. Da vil trykket i bylden opbygges på ny, smerterne vil igen tiltage indtil der igen skabes afløb og smerten aftager. Den smerte, hesten oplever fra en kronisk tandbyld vil således komme i bølger og man vil typisk opleve, at hesten har gode og dårlige perioder. Vi ved dog, at heste fra naturens side er rigtig gode til at skjule især kroniske smerter. Det ligger meget dybt instinktivt i dem, og derfor ser man ikke nødvendigvis kraftige symptomer fra en hest med en tandbyld. Det er helt normalt, at hesten æder med normal ædelyst på trods af en tandbyld. Typisk vil de symptomer, som ejeren kan opleve have karakter af humørsvingninger, der kommer i bølger i takt med smerterne fra det stigende og aftagende tryk i tandbylden. Vi hører ikke sjældent fra ejere til heste med tandbylder, at den i perioder fungerer helt normalt og så i perioder er lidt nedstemt, gnaven og ikke helt fungerer i ridningen.

 

Hvordan stilles diagnosen tandbyld?

Diagnosen stilles ved at tage et røntgenbillede af hestens tandrødder, hvor bylden kan ses som en mørk skygge omkring tandens rod, hvor pusset ligger mellem tanden og knoglen. Typisk bliver vi opmærksomme på en tand i forbindelse med en rutineundersøgelse af mundhulen, hvor vi finder en åben pulpa på tyggefladen, der indikerer problemer i tandens dybere strukturer. En sådan tand kræver altid udvidet undersøgelse med røntgen for at afgøre, hvad årsagen er. I andre tilfælde ringer ejeren med bekymring på grund af et sår på underkæbegrenen eller næseflåd fra kun det ene næsebor, der giver mistanke om bihulebetændelse. En sådan patient vil også have brug for en grundig mundhuleundersøge og røntgen vil kunne be- eller afkræfte mistanken om at en tand kan være årsag til problemerne.

 

Hvordan behandles en tandbyld?

I nogle tilfælde kan medicinsk behandling i form af en langvarig antibiotikakur være effektiv mod infektionen i tanden. Et røntgenbillede hjælper os til at beslutte, om vi tror medicinsk behandling kan være effektivt eller om det er formålsløst. I de fleste tilfælde er antibiotika desværre ikke nok. Det skyldes typisk, at infektionen har stået på så længe, at tanden er ødelagt af infektionen og at kroppen selv forsøger at afstøde den ødelagte tand. Denne proces skaber mere betændelse og kan ikke stoppes med antibiotika. Så snart medicinen fjernes, vil betændelsen blusse op igen. Den eneste behandling i disse tilfælde vil derfor være, at trække tanden ud.

 

Kan jeg forebygge, at min hest får tandbylder?

Du kan ikke som sådan gøre noget for at forebygge tandbylder hos din hest, men jævnlige, grundige undersøgelser af munden, udført af en dyrlæge, der både har erfaring og efteruddannelse inden for tænder og ved noget om patologi (sygdomslære) er et godt sted at starte. Ved en sådan undersøgelse afdækkes mulige problemer og vi kan gribe ind tidligst muligt i forløbet. Vi anbefaler en årlig undersøgelse af alle heste.

Hestetandklinikken | Ejlstrupvej 140, 4100 Ringsted  | Tlf.: 53834378 | jr@hestetandklinikken.dk