Tandspidser er skarpe spidser på kanten af hestens kindtænder. Spidserne består af tandens emalje. De kan blive skarpe som syle og være flere millimeter lange. Tandspidser findes typisk i overmunden ud mod kinden og i undermunden ind mod tungen. Det er tændernes og kæbens anatomi i kombination med måden hesten tygger på, der gør at tandspidserne er forskelligt placeret i over- og undermund.
Hvordan en hest reagerer på tandspidser afhænger blandt andet af hvor meget hesten bliver brugt og til hvilket formål. Heste påvirkes forskelligt af tandspidser og det vil oftest være ejeren, som vurderer hvor påvirket hesten er.
I starten vil spidserne give små rifter i kindens slimhinde, men det kan udvikle sig til store dybe sår, hvor slimhinden mangler i dele af kindens inderside. Der kommer sjældent infektion i sårene, men selvom man ikke ser eller mærker noget på hesten, er der god grund til at antage, at store sår i munden, er smertefulde for hesten og derfor kan være et problem i forhold til hestens velfærd og trivsel. Mange ryttere oplever en bedring i deres ridning, når hesten ikke har skarpe tandspidser sår i kinderne.
Har hesten lange og skarpe tandpidser i undermunden, kan de lave nogle meget dybe rifter/sår på tungen, som det ses på billedet til højre.
Når hesten bliver påvirket af tandspidser vil rytteren ofte mærke en forandring i ridningen. Forandringen kommer dog typisk snigende langsomt, da tandspidser ikke opstår fra dag til dag. Hesten bliver muligvis sværere at ride på den ene volte, den accepterer ikke biddet som den plejer, eller den slår med hovedet. Symptomerne kan blive værre, hvis næsebåndet strammes, da kinden så bliver presset ind mod tænderne og dermed presses tandspidserne dybere ind i sårene. Ændringer når hesten spiser kan også forekomme. Den kan fx spise langsommere eller lægge hovedet på skrå.
Sår på tungen kan gøre, at hesten spiser besværet eller muligvis tager tungen over bidet i ridningen.
Tandspidser fjernes ved at raspe tænderne. Hos Hestetandklinikken bruger vi altid en elektrisk tandrasp, da den er mere præcis og hurtigere end de manuelle tandraspe. Det har også den fordel, at hesten ikke skal stå med åben mund så længe. Den elektriske tandrasp er lidt som en elektrisk neglefil. Fordi tanden er en hård struktur slibes den, når raspen presses mod tanden, hvorimod raspen ikke sliber på samme måde, når den presses mod en blød struktur som mundslimhinden. Dette gør, at sår i munden ofte undgås ved brug af den elektriske tandrasp.
Når hestens tænder raspes, er det vigtigt at holde sig for øje, at tanden er en levende struktur. Tanden kan beskadiges, hvis man sliber for meget af tænderne eller hvis den bliver for varm, fordi der raspes på den samme tand i længere tid. For at undgå at tænderne bliver for varme under arbejdet er alle Hestetandklinikkens elektrisk raspere vandkølede. Det betyder, at tænderne køles med vand samtidig med der bliver raspet, ligesom når du er ved tandlægen og der fx bliver boret i tanden. På den måde forebygger vi skader på tænderne.
For de fleste heste er en årlig undersøgelse af mundhulen med efterfølgende rasp af tænderne tilstrækkeligt. Dette vil for langt de fleste være nok til, at der ikke kommer tandpidser i en grad, som generer hesten.
For mange kan det være bekvæmt at placere den årlige mundhuleundersøgelse/tandrasp sammen med den årlige vaccination, som vi selvfølgelig også kan give, når vi er hos hesten for at undersøge munden. Det er nemmere at huske, når de to ting foregår på samme tid og du som ejer således kun skal huske en dato. Derudover er det billigere, når flere ting samles ved samme besøg.
For de unge heste (2-6 år) vil én behandling årligt ofte være utilstrækkeligt. Mange heste i denne aldersgruppe har gavl af tandbehandlig hver 6.-8. måned. Dette skyldes, at der hos den unge hest stadig er meget udvikling i mundhulen og at tænderne på dette tidspunkt bryder lidt hurtigere frem. Dermed dannes tandspidserne hurtigere. Det er også i denne periode, at hesten skifter sine tænder og det er derfor fornuftigt, at holde øje med tandkapper og tandstillinger og sørge for, at potentielle problemer bliver taget i opløbet.
Efter den enkelte tandrasp vurderer vi altid sammen, hvornår hesten skal have raspet tænder igen. Vi kører i Hestetandklinikken med et rød-, gul-, grøn princip, som er med til at fortælle lidt om, hvornår hesten skal have raspet tænder igen.
Dette er et meget interessant og ofte stillet spørgsmål fra hesteejere. Et studie fra 2010 (H.V.Masey O´Neil et.al. 2010) har vist, at de vilde heste også kan få lange tandspidser. De har dog mindre tendens til få tandkroge, ramper, knækkede tænder og mange af de andre problemer, som vi ser ved vores tamme heste. Da de vilde heste ikke går med hovedtøj og næsebånd som strammer må det antages, at de ikke bliver lige så generet af deres tandspidser – og så er det vigtigt at holde sig for øje, at vi har et ansvar for hestenes velfærd, når de er i vores varetægt. Vildheste har ikke på samme måde krav på en smertefri tilværelse som vores tamheste. Nogle tandstillingsproblemer findes især i visse typer/racer af heste, hvilket kan indikere, at der også er en grad af arvelighed inden for mundhuleanatomi, som kan disponere for fejlstillinger og tandproblemer.
På billedet øverst til højre ses nogle lodrette streger på tungen. Dette er sår fra tandspidser i undermunden. Sårene kan gøre, at hesten bliver urolig på biddet og evt. tager tungen over biddet. Hvis du klikker på billedet, bliver det større.