Hestetandklinikken ApS
CVR: 38788760
EOTRH
EOTRH er en forkortelse for sygdommens videnskabelige navn: Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis. Forkortelsen skal ikke udtales som et ord. Man udtaler bare bogstaverne et af gangen.
EOTRH er en sygdom, der har fået en del opmærksomhed blandt både hesteejere og dyrlæger de sidste 10 år. Sygdommen blev først beskrevet videnskabeligt i slutningen af 00’erne og begyndte at blive kendt blandt dyrlæger og hesteejere i midten af 10’erne. Lidelsen har formentlig eksisteret længe før dette, men man har ikke rigtig vidst, hvad det var, hestene fejlede. Det er godt, at der er kommet fokus på denne tilstand, da sygdommen kan være meget smertefuld for hestene og have stor betydning for deres velfærd. Da forandringerne på tænderne ses under tandkødsranden, er det nødvendigt at tage røntgenbilleder for at stille diagnosen. Hos Hestetandklinikken har vi meget erfaring med denne sygdom og rigtig god erfaring med behandlingen af den.
EOTRH er en sygdom, der rammer hestens fortænder og eventuelle hingstetænder. I meget sjældne tilfælde er der også set lignende forandringer på de forreste kindtænder. Årsagen til lidelsen kendes endnu ikke. Der har været forsket i forskellige muligheder herunder bakterielle infektioner og trykforhold på tænderne, men alle teorier er foreløbig afvist og den bedste forklaring videnskaben har pt. er, at der er tale om en form for autoimmun sygdom. EOTRH ramme oftest heste over 15 år. Alle racer og begge køn kan rammes, men der er en tendens til at islandske heste får sygdommen lidt hyppigere end andre hesteracer. Vi ved ikke, præcis hvad det er, der gør, at hestene begynder at udvikle EOTRH. Og når man ikke kender årsagen, er det heller ikke muligt at sige noget om hverken hvordan man forebygger eller helbreder sygdommen. Det efterlader os ofte med kun én mulighed for at gøre hestene smertefri og det er, at fjerne de dårlige tænder. Mere om dette længere nede i denne tekst.
EOTRH kommer groft sagt i to forskellige former, der også afspejles i navnet på sygdommen.
Den første type er resorption af tænderne, hvilket betyder, at tanden går i opløsning indefra og at kroppen simpelthen begynder at destruere tandvævet lige så stille. Destruktionen starter under tandkødet på randen af tanden og bevæger sig indad mod midten af tanden. Det sker over længere tid og er typisk meget smertefuldt for hesten. I relation til resorptionen opstår der betændelsesreaktioner omkring roden. Både denne betændelsesreaktion og selve destruktion af tandvævet skaber pus, som består af døde celler og bakterier. Pusset skaber ofte mindre bylder omkring tænderne og disse tandbylder, som vil indeholde et meget stort tryk, vil ofte dræne mod overfladen gennem en såkaldt fistel, som er en udførselsgang fra tandbylden, hvor betændelsen kan komme ud. Disse fistler vil ofte kunne ses som mindre røde eller blålige prikker i tandkødet mellem eller over de angrebne tænder. Hvis man kan få lov at trykke omkring dem, vil man ofte kunne se, at der siver pus ud. Den resorptive proces er typisk meget smertefuld for hesten. De mange større eller mindre tandbylder giver et stort overtryk og gør meget ondt. Det er grunden til at mange af disse heste ofte vil have svært ved eller helt nægte at bide en gulerod over. Ofte vil tænderne efter en vis grad af resorption blive svage og risikere at knække af. I tilfælde hvor de knækker ses tanden nærmest at være hul inden i og for det uerfarne øje kan det være svært at afgøre om der sidder tandvæv tilbage i knoglen – det gør der dog typisk og det vil være smertefuldt for hesten at have det siddende, fordi betændelsesprocessen fortsætter omkring rodstumpen.
- Rødme og hævelse i tandkødet
- Ømhed ved tryk på tandkødet
- Tilbagetrækning af tandkødet
- Misdannet tandkød
- Små blærer, som er kanaler fra tandroden (fistler), hvor der kommer betændelse ud
- Dårlig lugt fra tænderne
- Løse tænder
- Øget tandsten på tænderne
- Vægttab
- Hesten kan være nedstemt, virke trist
- Evt adfærdsændring (sur/aggressiv)
- Manglende accept af bid
- Taber krybbefoder
- Vil ikke bide gulerøder og/eller æbler over
De ovenstående symptomer bliver ofte – desværre – kædet sammen med, “hesten er ved at blive gammel”. Det passer måske med hestens alder og der er tale om symptomer, der opstår gradvist og snigende. Det er forfærdeligt synd, når symptomerne misforstås på denne måde, da det egentlig handler om, at hesten går med kroniske smerter. Sygdommen skal behandles, så hesten kan få et bedre liv.
Medicinsk behandling af EOTRH er ikke mulig. Der findes ikke nogen medicin som kan gendanne de ødelagte tænder så de bliver normale og velfungerende igen. Forsøgsvist har det også været forsøgt at slibe på de syge tænder, så de ikke rammer hinanden, når hesten tygger. Der er ikke fundet nogen effekt af denne behandling; sygdommen udvikler sig fortsat og hesten har lige så ondt i sine tænder som før, den kan bare ikke bruge dem længere, så dette er ikke nogen god behandlingsmetode.
Derfor er det vigtig, at der bliver taget røntgenbilleder af tænderne, hvis man har mistanke om EOTRH, så man kan vurdere, hvilke typer af forandringer der er tale om og hvilke tænder, der er angrebne. Ud fra røntgenbillederne tager vi stilling til, hvilke tænder der foregår hvilken type af forandringer i. Vi vurderer den omkringliggende knogle og afgør, om hesten har smerter i tanden eller ej. De tænder, som hesten har ondt i skal ekstraheres, dvs. trækkes ud. I nogle tilfælde betyder det, at hesten mister alle sine fortænder. Det kan virke både voldsomt og aggressivt, og det er helt normalt som hesteejer at blive bekymret og stille spørgsmålstegn ved den livskvalitet hesten vil få uden fortænder. Vi opererer rigtig mange heste med EOTRH og ved, at det er en hård og svær besked at få som hesteejer, at ens hest skal have fjernet mange tænder. Det er vigtigt at huske på, at vi gør det for at hjælpe hesten af med en kronisk, permanent smerte og så skal man vide, at heste klarer sig forbløffende godt uden fortænder. Vi hører ofte ejere, der synes det er synd for hesten, at den skal leve uden fortænder, men vores erfaring er klart, at hestene klarer sig meget bedre både fysisk og socialt uden fortænder end med tænder der gør ondt. De kan både spise græs, klø med deres venner og deltage i almindelige hesteaktiviteter uden tænder. Det skal nævnes, at nogle heste uden fortænder kommer til at lade deres tunge hænge uden for munden, især når de slapper af, fordi tungen plejede at hvile mod fortænderne. Det er på ingen måde farligt, men kan være problematisk, hvis der er tale om en hest, som skal starte dressurstævner, da det kan trække ned i bedømmelsen.
Du kan finde forskellige historier om heste med EOTRH og dele dine erfaringer med andre hesteejere på facebooksiden: Heste med EOTRH og fortandsproblemer.