Ældre heste

Modsat hvad mange tror, så vokser hestens tænder ikke gennem hele dens liv. De bryder derimod langsomt frem i takt med det slid, der sker, når hesten æder. Det betyder, at når hesten er ung findes op til 10 cm reservetand gemt i kæbeknoglen, som langsomt skubbes ind i munden med en hastighed på 2-4 mm årligt. Således bliver reservetanden kortere og kortere og når hesten bliver rigtig gammel, så er der ikke ret meget tand tilbage. Det giver de gamle heste nogle helt særlige udfordringer med deres tandsæt.

Heste har i gennemsnit tænder til cirka 25 års forbrug. I starten af 20-erne begynder vi typisk at se de første tegn på, at der er mindre emaljemønster på tyggefladerne og hesten bliver gradvist dårligere til at forarbejde og udnytte særligt grovfoderet. Samtidig er den sidste del af hestens tænder lidt smallere end den første og det betyder at mange gamle heste begynder at få lidt mellemrum (diastema) mellem tænderne, hvor der kan sætte sig lidt foder, hvilket er meget generende for hestene. Senere i forløbet ses det ofte, at de slidte tænder simpelthen begynder at blive løse, fordi der ikke er mere reservetand tilbage nede i kæben som kan holde tanden fæstet og derfor er det ikke ualmindeligt at ældre heste mister deres tænder.

Alt i alt bliver resultatet, at når hesten bliver gammel, så tygger den dårligere og langsommere end tidligere. Før eller siden betyder det, at hesten ikke selv kan tygge tilstrækkeligt grovfoder længere og det kan betyde både fordøjelsesproblemer og vægttab. Hvis hesten ikke har andre problemer i kroppen, kan det sagtens lade sig gøre at fodre hesten i overensstemmelse med dens natur og fysiologiske behov, selv med helt udslidte eller adskillige manglende tænder. Det kræver en dedikeret indsats, men med fintsnittede fibre og opblødt foder kan sådan en hest leve i mange år. Vi rådgiver dig gerne om fodringen af din gamle ven, når det bliver aktuelt.