Tandfrakturer

Hestes tænder kan knække af flere årsager og på flere måder.

På fortænderne ser vi typisk både akutte (nyligt opståede) og kroniske (det betyder i denne sammenhæng ældre) frakturer som skyldes en eller anden form for traume, fx et spark fra en foldkammerat eller at hesten har slået hovedet ind i noget eller hængt fast i noget med sine fortænder. I tilfælde af akut knækkede tænder kan det ofte lade sig gøre at redde tanden og bevare den levende, hvis den behandles rigtigt inden for 48-72 timer. Ved ældre frakturer afhænger behandlingen af, om de vitale dele indeni tanden er påvirkede. Ofte vil de mest overfladiske frakturer være uden klinisk betydning for hesten, fordi der ikke er kontakt til nerverne i tanden. Mere omfattende frakturer af ældre dato kan betyde, at tanden er død. I nogle tilfælde kan den behandles med en rodbehandling og fyldning, i andre tilfælde er det nødvendigt at ekstrahere tanden (trække den ud)

På kindtænderne ser vi overordnet to typer af frakturer: Slabfrakturer og sagittalfrakturer.

Ved en slabfraktur er et større eller mindre stykke af kanten af tanden slået af eller sprængt fra tanden. Disse frakturtyper går typisk fra tyggefladen og til omkring eller lige under tandkødsranden og det løse stykke kan lige når skaden sker hænge fast i tandkødet og være enormt ømt. Senere vil dette stykke blive tabt og hesten udviser typisk kun meget få symptomer. Det afgørende for, hvor alvorlig en slabfraktur er, er hvor præcis frakturen løber i forhold til tandens pulpa (nerve og blodforsyning inde i tanden) og om disse påvirkes. Hvis der ikke er kontakt ind til pulpa vil tanden ofte overleve og fortsætte med at bryde frem. Over tid vil den slides til, så man ikke længere kan se, at der har været en fraktur. Hvis der er kontakt ind til pulpasystemet vil tanden ofte være helt eller delvist død og der er stor risiko for en rodbetændelse og/eller udvikling af en tandbyld. Lige præcis denne type skader kan være vanskelige at diagnosticere med sikkerhed på røntgenbilleder og det kan derfor ske, at det er nødvendigt at sende hesten i CT-scanning for at være sikker på, om en slabfraktur har betydning for tanden eller ej. I nogle tilfælde er det muligt at redde tanden med endodontisk behandling (fyldning og/eller rodbehandling), i andre tilfælde vil den rigtige behandling være at ekstrahere tanden (trække den ud)

En sagittalfraktur er en fraktur som løber hele vejen igennem tanden i længdeplanet og splitter tanden i to nogenlunde lige store stykker. Vi ser typisk disse frakturer i overmunden og årsagen er som udgangspunkt en ubehandlet højgradig cariestilstand i infundibulum, som svækker tanden og gør at den til sidst flækker. Når tanden er flækket, vil de to fragmenter skubbes fra hinanden og der vil pakke sig store mængder foder op i midten af tanden, som rådner og skaber en kronisk betændelse i og omkring tanden. Sådan en tand kan ikke reddes og skal altid trækkes ud, da den er smertefuld for hesten at gå med. Ofte vil vi tage røntgenbilleder af tanden, selv om vi ved, at den skal ud. Det gør vi, for at kunne planlægge operationen bedst muligt, da denne type af frakturer ofte er skrøbelige og derfor kan være svære at ekstrahere, fordi de går i stykker, når man begynder at trække i dem.