Caries

En af de måder, heste kan få huller på, er carieslæsioner ligesom man kender det fra mennesker. Caries opstår når, der ligger foder samlet det samme sted i munden gennem længere tid og foderet ikke som normalt bliver fjernet/udskiftet når hesten tygger. Derved vil foderet begynde at rådne og de bakterier, som er årsag til denne forrådnelse, danner syre, som påvirker tanden og ganske langsomt ætser tanden væk og skaber et hul i overfladen af tanden.

Vi ser to typer af caries i hestetænder og derudover kan heste også få en anden type af huller, det vi kalder åben pulpa.

Infundibulær caries er langt den hyppigst forekomne type af huller i hestetænder. Infundibulum er en struktur som findes i hestens kindtænder i overmunden. Der er tale om en indfoldning i tanden som når tanden dannes vender indad fra tyggefladen og op mod roden. Man skal forestille sig et rør op midt i tanden, som ender blindt. Dem er der to af i hver af overmundens kindtænder. Når tanden dannes, så skal røret fyldes op med cement. I nogle tilfælde får hesten af en eller anden årsag ikke lavet den fyldning rigtigt og når den så har tygget med tanden og slidt det korrekte fyldning væk, så når den ned til den manglende fyldning og så er der bare et hul midt i tanden. Dette hul vil ret hurtigt fyldes af foder og kan så over tid udvikle sig til en carieslæsion. Strukturen infundibulum har ingen nerveforsyning, så i første omgang kan hesten ikke mærke den manglende fyldning eller foderet som pakker sig, men hvis carieslæsionen udvikler sig tilstrækkeligt kan den komme til at påvirke de levende, følsomme dele af tanden, så det gør ondt på hesten. Man kan også se at tilstanden breder sig i tanden så den svækkes og kan knække eller flække, typisk i det, der kaldes en sagittalfraktur som løber tværs igennem tandens længdeplan. I begge tilfælde kan man stoppe processen ved at rense infundibulum op og bore rent og så fylde hullet med plastisk fyldningsmateriale ligesom man ville gøre ved caries i en mennesketand.

Perifær caries opstår, hvis hesten har diastema (mellemrum) mellem tænderne, hvor der kan samle sig foder, som ikke kan komme væk. Sådan en foderpakning er det perfekte sted for cariesbakterier, som vil danne syre der laver tydelige ætsningsskader på de omkringliggende tænders ydersider. Der har været forsket en del i årsagen til perifær caries og fodring med store mængder stivelsesholdigt pelleteret foder, som ikke efterfølges af tilstrækkeligt grovfoder har også været anført som en medvirkende faktor. I de indledende stadier af perifær caries angribes kun cementen over tandkødsniveau. Ofte er perifær caries en tilstand der ses sekundært til andre problemer i munden og i disse tilfælde kan det være tilstrækkeligt at få korrigeret hestens tænder raspeteknisk på en måde der genopretter balance og foderflow i munden og så vil man se, at det nye tand, der bryder frem har intakt cement som ikke angribes af perifær caries.