Komplicerede tandekstraktioner

Langt de fleste af de tandekstraktioner vi udfører, er ukomplicerede og tager under 2 timer. I det følgende kan du læse lidt om de mest almindelige af de operationsmetoder, vi griber til, hvis Flere ting kan komplicere en tandudtrækning. Faktorer som nekrotiske (døde) tænder, frakturerede tænder, massivt inficerede eller decideret rådne tænder udgør en stor risiko for, at tandekstraktionen ikke kommer til at forløbe ukompliceret og let.

Hvis kronen mangler eller en del af roden sidder tilbage, kan det være meget svært at komme til at få greb om tanden. Dette gælder både, hvis kronen er knækket af i tandkødsniveau som led i en fraktur eller hvis det sker undervejs i ekstraktionen, fordi tanden er skrøbelig af en af ovennævnte årsager. Før i tiden kunne dette betyde, at man i fuld narkose valgte at banke tanden ud gennem knoglen fra rodsiden. Dette er en meget traumatisk operation med mange komplikationer og bivirkninger for hesten, som vi mener man bør undgå. I dag har vi mulighed for at løse problemet ved at udføre en såkaldt Minimalinvasiv Transbuccal Ekstraktion, i daglig tale minimalinvasiv buccotomi eller blot buccotomi. Kært barn har mange navne. Teknikken går ud på, at vi kan etablere en operationsadgang gennem et lille hul i kinden, sammenligneligt med en kikkertoperation. Hullet er ikke mere end ca. en cm langt og placeret i den bløde del af kinden og det er derfor en meget skånsom operationsmetode, hvor knoglen ikke beskadiges. Ved en minimalinvasiv buccotomi er det muligt at arbejde med forskellige specialinstrumenter igennem dette hul og på den måde få tanden ud. I nogle tilfælde involverer dette, at man kan bore et hul i tandfragmentet, skære et gevind i hullet og skrue en speciel stang fast i tanden via operationskanalen i kinden. Herefter kan man trække tanden ind i munden ved at banke på pinden i udadgående retning med en specialfremstillet hammer.  Dette krævede specialudstyr, kan man kun købe, hvis man har været på kursus i proceduren. Det har vi selvfølgelig hos Hestetandklinikken og vi har alle stor rutine i at anvende det.

Nogle tænder kan have deforme rødder eller sidde kilet fast på en måde der gør, at vi i stedet vælger at skære dem i stykker med den metode, der kaldes Intraalveolær Sektionering. Metoden går i sin enkelthed ud på, at man skærer tanden i to eller flere stykker med et langt bor. Det lyder simpelt, men er en ekstremt vanskelig procedure, der ud over specielt udstyr også kræver stor præcision og rutine. Selve sektioneringen foregår med konstant overvågning via mundhulekameraet i hestens mund og ofte er det nødvendigt at kontrollere borets placering med røntgenbilleder undervejs i processen.

I enkelte tilfælde, hvor der i forvejen er skabt afløb fra en tandbyld gennem en fistel ud gennem kæbeknoglen, kan det være fordelagtigt at fjerne fragmenter af tanden med den teknik der kaldes Minimalinvasiv Repulsering. Metoden betyder, at man fører en speciel metalpind ind gennem den åbning, fistlen har dannet i knoglen og banker nedefra på tandens rod og dermed løsner den og banker den ind i munden.

Flere af disse metoder kan naturligvis kombineres efter behov efterhånden som en kompliceret operation skrider frem. Plan A er altid at få tanden ud i ét stykke så ukompliceret som muligt og det lykkes i de fleste tilfælde. Men når Plan A ikke virker, så har alfabetet yderligere 28 bogstaver, og det her beskrevne metoder er kun de første 3.