Huller i tænderne

Heste får også huller i tænderne, og det afgørende for, hvordan et hul skal behandles, er, hvilken type hul der er tale om, hvor udviklet det er, og om tanden er skadet eller har en tandbyld som resultat af hullet.

Når vi taler om huller i tænderne hos heste, skelner vi mellem caries og åben pulpa. De to typer er vidt forskellige både i årsag og konsekvens for hesten, men fælles for dem begge er, at tanden skal udredes ved at tage røntgenbilleder, før vi kan sige noget om, hvad den rigtige behandling er. Røntgenbillederne er vores vigtigste værktøj til at vurdere, om en skade er overfladisk, eller om den strækker sig dybt ind i tandens vitale strukturer.

Behandlingen kan typisk være enten at trække tanden ud eller at lave en fyldning. Valget afhænger af, om tandens stabilitet er bevaret, og om vi vurderer, at vi kan redde tanden på sigt. En fyldning kræver stor præcision og viden om tandens anatomi for at sikre et holdbart resultat. I nogle tilfælde kan røntgenbillederne også vise, at det ikke er nødvendigt at gøre nogle af delene, og så lader vi selvfølgelig være med det. Her vælger vi i stedet at holde tanden under observation ved de årlige tandtjek for at sikre, at tilstanden ikke udvikler sig til gene for hesten. Det vigtigste for os er altid at vælge den løsning, der bedst sikrer hestens trivsel og tyggefunktion fremover.